Mikkel 22 år

Whystein-orange-sol

Af Hanne Lise

Mikkel inden forløbet

Mikkel kom og besøgte mig i går. Han er som sagt 22 år og er allerede manager for 18 mennesker i hans team. Mikkel er supermotiveret til at blive en endnu bedre manager , og vil rigtig gerne finde endnu mere ind til kernen i sig selv. For Mikkel har nemlig en statement: DET ER SÅ VIGTIG AT JEG ER MENNESKE!!

Den første samtale vi havde blev brug til at fokusere på Mikkels superhelte tanker. Dvs de tanker som han har i sit hovedet omkring hvordan MAN SKAL være som leder. Man skal være frontfigur, Man skal være motiverende, Man skal være social, Man skal være ærlig, Man skal være rosende og anerkendende … og der var mange flere. Du må rigtig gerne have en masse ideer om hvordan det er at være leder – Det allermest vigtige er at du TØR gøre ideerne til dine egne. DVS det som Mikkel og jeg skal arbejde på de næste gange er at få Mikkel kørt i stilling til at han finder hans vej igennem denne labyring. Mikkels skal turde være sig selv og og turde motivere på sin måde, turde være frontfigur på sin måde. Det betyder det er hans tilgang til hans ideer om en super chef som er vigtige. For tør han følge sit hjerte og sig selv – så vil han nemlig blive sin egen superhelt og ikke en kopi af en anden. Dette vil give ham en 100% ro indeni så han kan have fokus på at være en super dejlig glad autentisk leder.

Mikkels mål er at blive endnu mere bevidst om hvem han er og hvad han står for så hans ledelse kan blive endnu mere autentisk. Det skal så siges at Mikkel i dag en super god manager og en bevidst ung herre som faktisk er ekstremt opmærksom på hvem han er – men som han siger: Jeg lever kun en gang – og jeg vil få det bedste ud af livet – så derfor er dette så fedt for mig. Jeg glæder mig i hvert fald til næste møde med Mikkel som vil ske om ca 2 uger – hvor historien om et ungt dejligt menneske som tør udfordre sig selv fortsætter.

Du er mega cool Mikkel 🙂

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Whystein-orange-sol

Af Hanne Lise

Mikkel under forløbet

Mikkels 2. besøg ved mig på rejsen til at blive en Whystein.

 

Der har været lidt kalender udfordringer og sygdom mm , men nu vender vi tilbage med nyt fra min unge fyr Mikkel – som rigtig gerne vil finde ind til kernen i ham  – så han kan blive den mest autentiske udgave af ham selv.

Superhelte tankerne blev gennemgået igen – og der var en lidt ny vinkling på. Mikkel har haft en overbevisning om at han ikke vil være middelmådig – det kan han slet ikke have i hans mind set. Derfor er han uhyggelig perfektionistisk i sin tilgang til arbejdet og er af den helt klare overbevisning – at når man hele tiden optræder som supermand – så undgår han middelmådighed. Han siger selv han føler ind imellem han har en identitet som er bedre end andre.

Han søger konstant nye mål, nye udfordringer, nye højder – men Mikkel hvad sker der når disse højder nås?

”Jeg troede jeg ville få det lykke rus og den ro som jeg søger – men sjovt nok så udebliver dette. Det eneste jeg tænker ok FEDT  – så skal jeg i gang med at jagte det næste”

Denne konstante søgen efter nye mål – nye højder  – nye standarder, gør at vi som mennesker bliver trætte. Vi bliver brændt ud og vores performance falder. Når performance falder dunker vi os selv i hovedet og knokler endnu mere, for det kan jo ikke passe. Vi kan gå så langt som til at sige at vi faktisk kommer i en dødsspiral – for lige nu går det kun ned ad bakke.  Så slemt er det ikke med Mikkel endnu – han er bare lidt træt  – lige pludselig siger han: ”Jeg tror nok måske at min identitet er hægtet op på min performance – og hvis jeg ikke lykkedes med dette så ser det jo ud som jeg ikke er ærlig. Og ærlighed er en meget vigtig værdi for mig. Så vil jeg jo fejle og så er jeg bange for at blive såret”.

Bingo siger jeg – jeg tror du rammer fuldstændig rigtig!!!!!!

Samtidig er Mikkel faktisk rigtig dårlig til at være taknemlig – og dette gør jo at der hele tiden skal mere til for at gøre Mikkel tilfreds – lidt ligesom en misbruger. Kan man blive afhængig af succes????

Den lader vi hænge der og så er Mikkel sendt hjem med en opgave at han skal øve sig i at være taknemlig.

Jeg er så dybt taknemlig over at Mikkel lader os følge hans rejse – mest fordi jeg er sikker på at der er så mange derude som kan kende dette. Jeg synes Mikkel er so cool og så modig og processen fra Superhelt til menneske er bare så spændende.

Luk Menu